FAQ - Få svar på dine spørgsmål her!
Få svar på de oftest stillede spørgsmål her
Q: Hvor længe har jeg adgang til onlinematerialet?
A: Materialet er dit til evigt eje. Så snart et modul er frigivet kan du gå i gang med arbejdet, og du kan tage tingene i dit eget tempo. Du kan vende tilbage til materialet igen og igen, når du har behov for støtte i din daglige proces.
Q: Jeg er ikke særlig teknisk. Er et onlineforløb noget for mig?
A: Du behøver ikke at være tekniknørd for at kunne finde ud af at følge et onlineforløb. Det hele er sat op i ét system, og du modtager et link på din mailadresse, når du har tilmeldt dig. Klikker du på det, kommer du ind i det system, hvor alt materialet vil blive tilgængeligt. Her finder du endda også en fane, der hedder ”Teknik”, hvor du finder svar på de spørgsmål, du måtte have til det tekniske.
Q: Hvilken form har materialet?
A: Materialet består af e-bøger, lydbøger og worksheets, som du kan tilgå præcis, når det passer dig. Når du har tilmeldt dig, er det dit til evigt eje.
Q: Skal jeg deltage på bestemte tidspunkter?
A: Nej, der er intet i programmet, der kræver, at du deltager på bestemte tidspunkter.
Q: Bliver jeg coachet af dig under forløbet?
A: Nej. Hjertebanken Summer Intensive er et onlineforløb, hvor du får adgang til det omfattende materiale, jeg har udarbejdet. Materialet er gennemprøvet. Jeg ved, at det virker. Det er dit til selvstudie og jeg er ikke en del af forløbet.
Q: Hvor finder jeg materialet til forløbet?
A: Ved tilmelding modtager du et link med adgang til forløbets forum, hvor alt materiale løbende vil blive tilgængeligt.
Q: Jeg har beskæftiget mig med selvudvikling før. Kommer jeg til at lære noget nyt?
A: Jeg har ikke opfundet den dybe tallerken. Selvudvikling er ikke rocket science. Til gengæld ved jeg, at den sande forandring ligger i gentagelsen, forankringen og de små skridt i hverdagen.
Og det får du i den grad lov at arbejde med i materialet til Hjertebanken.
Q: Jeg har svært ved at holde fokus og inddrage de ting, jeg lærer. Kan du hjælpe mig med det?
A: Forløbet adskiller sig fra mange andre forløb på netop dette område. Her får du ikke bare flere indsigter til hylden, du lærer også at forankre dem og holde momentum. Det er den vigtigste del af mit arbejde. Derfor er mit fokus også altid på det lange, seje træk, som virkelig rykker dig. Jeg tror ikke på quick fixes, så du kan være sikker på, at du vil få konkrete værktøjer og redskaber, du kan bruge i implementeringen af det, du lærer (og måske allerede har lært).
Q: Jeg vil gerne deltage, men er i tvivl om, om jeg er det rette sted i livet
A: Rigtig mange har denne tvivl. De tror, at for at være klar til at begynde på det indre arbejde, så må de have fikset alt andet i livet. Men vi må gøre det indre arbejde, før vi kan gøre det ydre. Starter vi med at rydde op indeni, har vi langt bedre chancer for at rydde op i det ydre bagefter.
Så ja. Du er lige der, hvor du skal være. Der er ikke mere, du skal fikse, før du kan være med. Spørgsmålet er blot: Tør du?
Q: Der er så mange andre steder, jeg burde bruge min tid. Det føles egoistisk at vælge at bruge tiden på mig selv og forløbet. Belyser du det?
A: Det indre arbejde er aldrig egoistisk, hvis du manifesterer det i din hverdag. Gør du det, vil dit arbejde ikke bare være til gavn for dig, men for alle dem du omgiver dig med. Og netop manifestering, handling og momentum dedikerer jeg et helt modul til.
Q: Why fix what isn’t broken? Det går jo egentlig meget godt. Får jeg noget ud af forløbet?
A: Jeg er ikke tilhænger af konstant selvudvikling. Hvis det går godt, så skal du ud i livet. Nyde det. Være nærværende. Men hvis du læser dette, så er mit gæt, at du mærker en længsel indeni. At du har svært ved at finde den ro, du gerne vil have. At du har meget at se til, lange to-do-lister, der skal hakkes af, før du føler, du kan slappe af.
Hvis det er tilfældet, så ved jeg, at forløbet er noget for dig.
Q: Hvordan vil du lære mig at mærke efter i stedet for at tænke mig til alting?
A: Ved at flytte dit fokus, arbejde med din evne til at lytte og med din tillid. Til både svarene og dig selv. Du kommer til at øve dig på at komme ind bag de rationelle tanker. Og på at følge din intuition, selv når dit hoved fortæller dig noget andet.
Q: Skal jeg være spirituel, eller bliver jeg det af at være på forløbet?
A: Det arbejde du gør på forløbet er en indre proces. Det handler om dit fokus og om dit perspektiv. Det handler om tillid og om kærlighed. Men det er ikke spirituelt. Det er universelt. De universelle principper om at vælge tillid fremfor kontrol og at dyrke taknemmelighed fremfor stræben har skabt markante resultater for mig. Min overgivelse til dem – og til det bløde - har hverken betydet, at jeg er flyttet i tipi, danser regndans om morgenen eller at jeg ikke længere kan iføre mig et jakkesæt, når jeg arbejder i corporate-verdenen. Det behøver det heller ikke at betyde for dig.
Q: Kan du sørge for, at min indre kritiker og dialog forsvinder?
A: Jeg knipser ikke bare med fingrene, giver dig adgang til materialet, og så bliver der ro i dit hoved. Men følger du forløbet og bruger du materialet, så vil du lære at lytte med nogle andre ører, så du ikke længere behøver at rette dig efter din indre kritiker.
Q: Jeg har skabt gode resultater ved at præstere, bruge hovedet og have kontrol. Burde jeg ikke være tilfreds?
A: Er du tilfreds? Når du stiller spørgsmålet, så gætter jeg mig til, at du ikke er. I hvert fald ikke helt. ”Burde” er dit hoveds måde at ryste hjertets hvisken af sig. Det kan godt være, at dit hoved ikke synes, at det ”burde” være sådan, men sådan er det. Spørgsmålet er, om du vælger at lytte.
Q: Mine omgangskreds siger, at jeg bare er stresset. Skal jeg så ikke se en stress-coach?
A: Du bliver stresset, når der ikke er overensstemmelse med det, du tænker og det, du føler. Men den stress forsvinder, så snart du begynder at lytte til de signaler, din krop og dit hjerte sender dig. Det lærer du på forløbet.
Q: Jeg er bange for, at det hele bliver lidt for føle-føle-agtigt, og at jeg bliver mere trist end glad. Er det virkelig rigtigt for mig at kigge indad?
A: Når vi bliver triste er det som regel fordi, det virker uoverskueligt at skulle forholde os til de signaler, vi åbner for. Men tristheden forsvinder, når du begynder at lytte til dig selv og gøre noget andet, end det du plejer. Eller når du tør være ved alt det triste. Den glæde, som findes inde bagved præstationen, kontrollen, frygten for andres dom og dine forventninger til dig selv har altid været der. Du skal blot finde ind til den igen.